Lækagesagen har nu kørt et par uger eller tre, og den undrende offentlighed har været vidne til mystisk mærkeligt spin der næppe får nogen højere stilkarakter, diverse chefredaktørers udsagn om kildebeskyttelse, og hvor vigtig den er. Endvidere er en kreds af politikere og andre med nem adgang til det offentlige rum trådt frem og har efterlyst klarhed, ord på bordet, "the smoking gun" lagt frem til beskuelse. Dertil kommer en varslet retssag, til dato et par politianmeldelser og meget andet. Fælles for det hele er at hele MedieDanmark efterhånden er på rollelisten, og nogle af de store landsækkende aviser, jeg har ikke kunnet tjekke dem allesammen, har da også set sig nødsaget til at opliste hvem der er impliceret, hvad roller de har (part i sagen, tilskuere eller andet) samt hvad deres motiver til at spille med er, har eller kunne have været. Hypoteserne er flere og figurerer på forskellige niveauer og i forskellige (del)-forløb, og forvirringen er efterhånden total, hel og aldeles. Imens kan folket vente og vente. Man kunne få den tanke at Danske Spil kunne foranstalte væddemål om sagen bliver opklaret, og hvem der ender med at blive skurke og helte. Gad vide hvor mange der ville spille med?

At skelne og siden skære skarpt mellem hvad vi ved, og hvad vi tror vi ved er en speciel disciplin der kan være vanskelig at udøve med klare og entydige resultater uanset om man er politiker, kommentator eller på anden måde "iagttager" af det spil, i det her tilfælde "Om lækagen i forsvarsministeriet", som er kørende, og som forhåbentlig finder sin afklaring engang. Hvornår engang indtræffer om overhovedet nogensinde er lige så usikkert som sandheden, ellers havde sagen vel næppe levet, omend levet stille, igennem 3 år. Skulle vi allesammen blive klogere en dag, så er der nogen der vil få ret og andre uret, og mere tilbagelænede iagttagere vil endnu en gang skulle lægge øre til "opklarende forklaringer" om at det var / er fordi at jeg troede / jeg vidste...osv. Sagen fortsættes helt sikkert om ikke her så andetsteds!

Nu får Carsten Jensen så en over snuden. Ikke første gang og sker det igen vil det også være forventeligt. Carsten Jensen er jo ikke en hvilken som helst "glatsnakker" der stryger alle seere, lyttere og læsere med hårene! Denne gang er det Olof Palme-prisen der er den ydre anledning. Vel næppe en pris der er megen opmærksomhed eller kendskab til i Danmark, hvorfor overraskelsen over pris-tildelingen måske også havde et vist omfang. Lykønskninger har ikke trængt sig på i alle segmenter, i stedet for har overraskelsen da også måttet se sig afløst af kritik, og en del iagttagere har tilsyneladende følt sig så provokeret af CJs gøren og laden kombineret med Palme-prisen, at de bare har måttet have luft! Alle andre kan så tænke deres, bl.a. at profeter (et værdiladet ord i disse tider) sjældent vinder agtelse i deres hjemland!

 3. sektion og så slut! Hørte her til aften at Bertel Haarder var ankommet til et møde eller lignende på Statens Museum for Kunst på ski. Respekt!

 Kælk og slæde - mon de er til at opdrive i butikkerne!

Seks uger med vinter. Nye tider og nyt vejr. Som et andet og gammelt spor fra en tabt tid for nu også at mindes Proust, så er januar 2010 og begyndelsen af februar som et deja vu fra 80'erne - og det blev atter kælketider for børnene! Godt for dem!